Anmeldelser — 21 februar 2012
Sprudlende ballroom-musical charmerer

af Goodyn Green

FILMANMELDELSE:
Leave it on the Floor
Berlinalen 2012

Leave it on the floor er en sjældent set, velproduceret og topenergisk queer-musical, der bygger på Jennie Livingstons epokegørende dokumentar Paris is Burning fra 1990. De medvirkende Ballkids, der selv spiller, danser og synger sig gennem de godt to timer festen varer, er fundet i det fortsat pulserende Ballroom-miljø i Los Angeles. De er unge udstødte, der på grund af seksualitet og/eller kønsidentitet er blevet tvunget på gaden af forældre og andre mangfoldighedsfjender. Men Ballroomfesterne holder dem i live. Her finder og skaber de deres egne særegne queer-familier og sammenhold.

Den selvmordstruede Brad (Ephraim Sykes) tvinges til et liv på gaden, da hans mor afslører hans homosexualitet. Da han en nat løber ind i skønne Carter (Andre Myers) og uanet sluses ind i Ballroomundergrunden, bliver det begyndelsen på hans nye liv. I the House of Eminence finder han solidaritet, accept og en tro på sig selv.

Leave it on the floor er spækket med musikalske og koreograferede lækkerier. Fra Brad og Carters sexede dans på taget til Princess Eminence’s (gudesmukke Phillip Evelyn) håb om opringningEN fra pop-danse-mesteren: “I prayed to saint Peter, I prayed to saint Paul, I may have fooled the world, but Justin’s gonna call”. Teksterne og musikken er skrevet og produceret af Kimberley Burse og koreografien leveret af Frank Gatson Jr. (begge hjerner bag Beyoncés succeser).

Dette er Ballhouse supreme og perfekt som opvarmning til en Saturday night out with your giiirlfriends! Lets get the party started.

Dokumentaren Paris is Burning kan købes på dvd her

Related Articles

Share

About Author

Jeg er ejer og administrator af webshoppen PROUD! og ansvarshavende redaktør på magasinet PROUD! Magazine. Jeg interesserer mig brændende for film og bøger for bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle. Jeg kan opstøve og skaffe næsten alt, huske titlen på den der film fra 80erne, med ham den lækre, du ikke helt kan huske navnet på og vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig.

(0) Readers Comments

Comments are closed.

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin