af Tine Kristensen
FILMANMELDELSE:
We the World Mine
Okay, vi tager Shakespeares En Skærsommernatsdrøm. Den skal opføres som teaterstykke på en high school kun for drenge. Så stopper vi den misforståede homo-teenager, Timothy, ned i rollen som feen Puck(!). Han er selvfølgelig forelsket i én af skolens lækre-smækre rugbyspillere, og en magisk kærlighedsdrik, lidt dans og sang senere kaster de sig i hinandens arme.
Were the World Mine er en idé, der er bedst på papiret. Det lyder måske alt sammen hyggeligt og underholdende på den useriøse High School Musical-agtige måde, og det kunne filmen også have været. Hvis NOGEN dog bare havde haft lidt talent!
Et lyspunkt er birollen som Timothys faghag Frankie, der spilles forfriskende ubesværet af Zelda Williams (datter af den evigt gakkede Robin Williams). Men selv Wendy Robie, som nogle måske husker som Nadine fra serien Twin Peaks, leverer middelmådigt i rollen som lærerinden Miss Tebbit.
Et andet stort minus er musicalens sange, som ikke er catchy og i øvrigt sjældent placeret på tidspunkter, hvor de for alvor giver mening. I et forfejlet anfald af ambitioner forsøger Were the World Mine at pifte et lavt budget og tvivlsomme skuespilspræstationer op med Shakespearesk fe-glimmer. Det bliver musicalens svar på Tempt Cider: Noget tyndt, sukkersødt sjask i kæphøj indpakning.
Det skal også siges, at musicalfilmen er en speciel genre. Den skal med musik og sang kunne rive mig med gennem magiske, surrealistiske sekvenser. Som når jeg i Rent accepterer, at hovedpersonerne udbryder i spontan tango eller tæsker løs på olietønder midt på sofabordet. Men i Were the World Mine virker de musikalske følelsesudbrud overvejende akavede, og som helhed efterlader filmen sit publikum uberørt. Stik imod Shakespeare-traditionen.
Were the World Mine kan købes på dvd her
Læs flere anmeldelser af film om LGBTe i musikmiljøet i PROUD! Magazine #5 her
Related Articles
Share
About Author
(2) Readers Comments
Gratis kulturnyt lige i face
Læs nyeste magasin
Kasper
Spændende hvorledes at man sætter en kvinde til at anmelde denne film, og det eneste hun hægter sig ved som nogenlunde tilfredsstillende er den relativt lebbede bi-karakter.
Det er nu en glimrende film med et godt sæt sange i ryggen. I forhold til at den er lavet på low budget, er det faktisk imponerende hvor godt scoret er. Jeg ved ikke om anmelderen har haft svært ved at differentere mellem at nogle af sangene rent faktisk indgår som en del af musicalen, mens andre indsættes som drømme-sekvenser, der ikke opleves af andre end hovedpersonen, og det er det som har været med til at forvirre hende.
Tine Kristensen
Jeg henviser til en tidligere kommentar, vi har givet som respons til en kommentarer om, at vores kvindelige skribenter ikke bør anmelde bøssefilm.
“I forhold til, om lesbiske kan og bør anmelde en film, der handler om mænds livsstil, så mener vi indlysende nok: Selvfølgelig. Og alternativt ville de mange interessante bøger og film til og om fyre aldrig blive nævnt her på stedet.
Alle PROUDs anmeldere er frivillige kulturinteresserede, og vi har talrige gange efterlyst mænd, der kunne tænke sig en tur i biffen, til koncert eller i teateret mod at skrive en seriøs anmeldelse til publicering her på stedet. Resultatet er, som I ser, at stort set alle skribenter er kvinder, uanset om det handler om bøsser, lesbiske, transseksuelle eller biseksuelle.
Ingen håber mere end PROUD, at et par velformulerede fyre snart rækker hånden op, så dette gratis tilbud til homomiljøet ikke bliver for tøset.”